Endnu engang tak for dit inspirerende oplæg. Den sad lige i skabet, og det kunne simpelthen ikke være bedre.
Det var tydeligt at mærke at Gitte brændte for sin undervisning og havde holdundervisning helt ”inde under huden”. Det var et meget inspirerende oplæg, som fik tydeliggjort mange af de stærke sider der er ved holdundervisning og som ikke gjorde hold- og soloundervisning til et spørgsmål om enten/eller, men derimod til både/og.
Tusind tak for et yderst inspirerende oplæg. Det var utroligt veltilrettelagt og forberedt – meget relevant med masser af gode konkrete idéer.
Tak for dit oplæg og præsentation af materialer. Det var super inspirerende, og det fik virkelig folk til at tænke på nye måder. Så tusinde tak for dit indspark!
Tak for en superinspirerende eftermiddag, hvor du med ildhu og overskud delte ud af alle dine gode erfaringer og tanker i forbindelse med holdundervisning – suppleret med et omfattende materiale. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang med at undervise!
Lena Scnhack Mertz, leder af Faxe Musikskole
Bogen “En Guide i Holdundervisning” virker meget overbevisende. Du skriver i et velformuleret, ligefremt og nærværende sprog, der kommunikerer direkte og uproblematisk med læseren.
Der er konkrete bud på, hvordan man kan gribe holdundervisning an og der er gode argumenter. Jeg kan godt lide dit billede med surdejen, som man så kan tilsætte sine personlige ingredienser. Man mærker din store erfaring, dit brændende engagement og dit overskud.
Det er et rigtig flot, gennemarbejdet kvalitetsmateriale og bogen er i sig selv appetitlig i både format, papirkvalitet og opsætning.
Af hjertet tillykke med det.
Gitte holdt pædagogisk dag for lærerkollegiet på musikskolen 25. august 2021.
Efterfølgende fik jeg tilbagemeldinger om, at Gittes forløb om hold-undervisning var det bedste forløb på pædagogisk dag i flere år, og at Gitte er motiverende, inspirerende og struktureret.